Lime Kirke

Kirken ligger midt i Lime by, med sin lille tagrytter af et klokketårn i bindingsværk. 

Kirken er en middelalderkirke, der i store træk har fået lov at bevare sit oprindelige udseende både udvendig og indvendig. Det kamtakkede våbenhus med blændinger er en senere tilføjelse. 

Kirken er oprindeligt indviet til Sct. Clement - de søfarendes skytshelgen.

Kirkens kor og skib er ualmindelig velbevarede. Koret har i sydsiden et tilmuret spedalskhedsvindue. Prædikestolen er oprindelig en lektorie-prædikestol, som har siddet over triumfbuen.

Nøglen kan lånes hos graveren.