Restaurant Moment ved Friland

Lokale smagoplevelser Restaurant Moment

Foto: Moment
Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
Adresse

Ravnen 1

8410 Rønde

Kontakt

E-post:rikke@restaurantmoment.dk

Telefon:51362656

Langs Ebeltoftvej, som nabo til den bæredygtige landsby Friland, åbnede Restaurant Moment 1. maj 2016. Med en helt specifik tilgang til råvarerne forsøger restauranten at give hver gæst den største smagsoplevelse der kan opnås på baggrund af friske og bæredygtigt producerede grøntsager og urter. 

Man kan som gæst vælge imellem menuer med et forskelligt antal serveringer og hertil svarende drikkemenuer, som det fremgår af hjemmesiden. 

Moments gastronomi baseres på at lave mad fra bunden af sæsonens råvarer - der kærnes smør, syltes, saltes og fermenteres med udgangspunkt i hvad de kan få fat i omkring sig. Restaurantens køkkenteam er stærkt fokuseret på hvad de har mellem hænderne fra de umiddelbare lokalområder, og derfor kan kan det hænde at retter ændrer sig og helt udskiftes fra dag til dag. 

På drikkevaresiden serveres både udsøgte naturvine produceret så rent som muligt og selvproducerede lav-alkoholiske drikke af gamle gæringskulturer.

Serveringen er personlig og afslappet i æstetiske og atmosfærefyldte rammer, hvor man ikke kun bliver mæt men også får en oplevelse med hjem. Om sommeren tilbydes udendørsservering i produktionshaven, hvor gæsterne er omgivet af de grøntsager, der ender på tallerkenen.

Restaurant Moment rummer i øvrigt en lille naturvinsbutik der sælger udsøgte og til tider usædvanlige naturvine, man kan købe med hjem. Butikken har samme åbningstider som restauranten.

Restaurant Moment blevet optaget i White Guide og White Guide Nordic et år efter åbning og er i 2019 optaget i Michelin guiden med udmærkelsen Bib Gourmandfor god pris ift. kvalitet og værdi for pengene. 

Adresse

Ravnen 1

8410 Rønde

Fortsett:

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Djursland